“Mål alt, hvad måles kan, og gør det måleligt, som endnu ikke kan måles”.
Citatet stammer fra den italienske astronom Galileo Galilei (1564-1642).
Lix er værktøj til at måle, hvor svær en tekst er. Metoden går ud på, at man tæller:
* ord
* punktummer
* lange ord.
Et langt ord defineres som et, der har syv bogstaver eller derover. Når ord, punktummer og lange ord er talt op, skal de sendes gennem lix-formlen. Du får nu lix-tallet, der giver dig et praj om, hvor svær din tekst er.
Se lix-formlen på wikipedia
Lix fortæller ikke, hvorfor en tekst er svær
At tælle lix kan sammenlignes med at tage temperaturen, når vi føler os syge. Termometret kan fortælle os, om vi har feber eller ej, men det fortæller os ikke, hvad vi eventuelt fejler. På samme måde giver lix-tallet os et praj om en tekst er svær eller ej, men det fortæller os ikke hvad, der gør den svær. Er den fyldt med passiver? Er sætningerne kringlede? Er der for mange lange fremmedord? Det må vi selv finde ud af.
Lange ord er ikke altid sværere end korte
Der er grund til at tage lix-tal med et gran salt. Lange ord er for eksempel ikke altid sværere end korte. Ord som “stroma” og “lix” er sværere end “banegård” og “fødselsdag”. Let eller svært afhænger nemlig ikke så meget af ordets længde som af, hvor ofte vi møder det. Heldigvis er sproget indrettet sådan, at de mest brugte ord er temmelig korte, mens de sjældnere ord som regel er længere. Så det giver god mening at gå ud fra, at korte ord er lettere end lange.
Summasummarum: lix er ikke uden fejlkilder, men det er godt værktøj til at få en pejling af, om dine tekster fungerer, eller om der er behov for nogle sproglige afspændingsøvelser.
Indlægget her har et lix-tal på 35. Det svarer til en middel svær tekst i stil med dem, man finder i dag- og ugeblade.
Gider du ikke tælle ord og punktummer, kan du bruge en online-lixberegner.
