Jeg var inviteret til at holde et kort oplæg om usability-tests på en workshop for intranetredaktører i dag. Workshoppen blev styret af Vibeke Thøis Madsen fra IntraTeam, der holdt et spændende oplæg om modtagerorientet webkommunikation. Hun fremhævede blandt andet den engelske underground som et forbillede for webskribenter. Når man stiger ned under jorden, er der tre ord, der møder ens blik: trains, tickets og toilets. Fokus er klart og handlingsorienteret. Langt fra den virkelighed, der møder en på mange hjemmesider, hvor vejen til billetlugen går over adskillige mellemsider og er fyldt med forstyrrende baggrundsinformation. Måske skulle man tage på studietur til lysende London…
Læs mere om tog og toiletter i Gerry McGoverns artikel “Top task performance heavily influences branding”
Det er en god idé jævnligt at give sine nettekster et kvalitetstjek. Jeg har lavet en liste med 15 spørgsmål, der kan bruges til et sprogligt selvforhør.
Læs hele indlægget ‘Gode nettekster – en tjekliste’
Min gode ven Kristoffer Harboe har sammen med kolleger på Kolding Bibliotek oprettet et reservat på nettet, hvor man kan adoptere udrydningstruede ord. Omsorgsfulde mennesker har allerede taget gode ord som ’lobhudle’ og ’vederkvæge’ under deres vinger. Selv har jeg lagt billet ind på det alt for lidt brugte ord ’rørstrømsk’. Andre kandidater var kaudervælsk, yppe kiv, sporenstregs og vrissenper. Eneste forpligtelse som adoptivfar er, at jeg lover at bruge ordet ’rørstrømsk’ ti gange dagligt resten af 2009. Det skal blive en udfordring.
Måske skulle man oprette en side med ord, som man forpligter sig på at drive klapjagt på resten af året. På den lange bane bliver man jo en anelse træt af ord som lavpraktisk, event og branding.
Adopter et ord på Red ordet
SlideShare er en guldåre af information. Forleden fandt jeg en fin powerpointpræsentation om web 2.0 Måske kan nogen også have glæde af de slides, som jeg bruger til mine skrivekurser. Nu ligger de i hvert fald klar til deling.
Se mine slides om webkommunikation på SlideShare (og giv gerne en kommentar)
Jeg holdt et skrivekursus for ansatte i Region Midtjylland i fredags.
Hent mine PowerPoints om at skrive til nettet (9,10 MB).
Kan du bruge dele af materialet, er du meget velkommen til det.
Vi skal skrive kortere, når vi skriver til nettet. Det er jeg helt enig i. Men endnu vigtigere er det, at vi giver de besøgende det indhold, de efterspørger. At slette ord er intet mirakelmiddel, hvis tekstens fokus er uskarpt.
Nettet bugner med tekster, der fortæller vidt og bredt om ting, der umuligt kan interessere de besøgende. Et typisk problem er, at afsenderen retter fokus indad og fortæller om virksomheden selv i stedet for at fokusere på, hvad den kan gøre for modtagerne.
Læs hele indlægget ‘Ram plet: Find det rigtige indhold’
Det er som regel let at høre, når en tekst er blevet for stiv, kedelig og kompakt. Det er straks sværere at sætte fingeren præcist på de steder i teksten, hvor det går galt. Det kan Teddy Petersens bog “Skriv let – og ej med næsen i sky” hjælpe os med.
Læs hele indlægget ‘Skriv let - og ej med næsen i sky’
Fagsprog er lumskt. Man starter på en arbejdsplads eller uddannelse, og studser de første uger over alle de mærkelige ord og vendinger, der fyger én om ørerne. Men inden længe begynder de selv samme ord at komme ud ens egen mund: konstitueringsaftaler, passiver, autismespektrumforstyrrelser, scrapværdi etc. Man er blevet en del af fagfællesskabet, og har - uden at tænke videre over det - overtaget dets sprog.
Læs hele indlægget ‘Skån almindelige mennesker for fagsprog’
Jeg har for nylig læst Erik Hansens bog “Ping- og pampersprog”. Bogen giver en god beskrivelse af kancellisproget og mekanismerne bag det. For Erik Hansen er kancellisproget ikke nødvendigvis et onde. Det er et udmærket redskab at have i ens sproglige værktøjskasse, når man vil lægge afstand til læserne og signalere autoritet. Problemet opstår, når det stive og højtidelige sprog bliver en vane.
Læs hele indlægget ‘Ping- og pampersprog’
Peder Skyum-Nielsen blæser i bogen “Godt dansk” (2008) til kamp mod de slatne verber. Blegverberi kalder han det træffende. De energifattige verber hiver kraften ud af sproget, og efterlader det fladt og mimrende. Hovedskurken er verber af stammen “at være” - det vil sige ordene: “er” og “var”. Et enkelt “er” i ny og næ skader selvfølgelig ikke. Problemet opstår, når “er” breder sig udover hele teksten. Skyum-Nielsen giver eksemplet herunder:
”Regeringen og venstrefløjen er på vej til en række aftaler om finansloven. Det er først og fremmest SF, der er inde i billedet, men Enhedslisten er også med ved bordet.”
Her kunne forfatteren med fordel have hanket op i verberne og hevet nogle mere kraftfulde ind i manegen.
Jeg må indrømme, at jeg læste afsnittet om slattenverberne med stadigt mere røde ører. For hvordan står det egentlig til i mine egne tekster? Emmer de af energi og verbal opfindsomhed, eller gør jeg mig også skyldig i blegverberi.
Jeg ilede ind til computeren for at få syn for sagen, og det var ikke kun opmuntrende læsning. Linie på linie spækket med “er” og “er” og “er”.
Min undskyldning. Det er en nemt, det er en vane, det er min sproglige stressless stol. Men nu strammer jeg op.
Ama’r.
Anmeldelser og interview med Peder Skyum-Nielsen i anledning af bogen “Godt dansk”
