Det er en god idé jævnligt at give sine nettekster et kvalitetstjek. Jeg har lavet en liste med 15 spørgsmål, der kan bruges til et sprogligt selvforhør.
Arkiv for 'Lix' kategori
Man behøver ikke at købe dyrt testudstyr for at lave udbytterige usabilitytests. Da en kollega og mig i maj skulle teste sider på Region Midtjyllands hjemmeside opbyggede vi et discountlaboratorium, der bestod af gratisprogrammet Microsoft SharedView og de indbyggede mikrofoner/højtalere i vores kontortelefoner. Vores eneste udgift var til indkøb af et stopur, som vi brugte til at registrere, hvor lang deltagerne brugte på testopgaverne.
Læs hele indlægget ‘Byg et usabilitylaboratorium for under 200 kr.’
Jeg holdt et skrivekursus for ansatte i Region Midtjylland i fredags.
Hent mine PowerPoints om at skrive til nettet (9,10 MB).
Kan du bruge dele af materialet, er du meget velkommen til det.
Jeg har for nylig læst Erik Hansens bog “Ping- og pampersprog”. Bogen giver en god beskrivelse af kancellisproget og mekanismerne bag det. For Erik Hansen er kancellisproget ikke nødvendigvis et onde. Det er et udmærket redskab at have i ens sproglige værktøjskasse, når man vil lægge afstand til læserne og signalere autoritet. Problemet opstår, når det stive og højtidelige sprog bliver en vane.
“Mål alt, hvad måles kan, og gør det måleligt, som endnu ikke kan måles”.
Citatet stammer fra den italienske astronom Galileo Galilei (1564-1642).
Lix er værktøj til at måle, hvor svær en tekst er. Metoden går ud på, at man tæller:
* ord
* punktummer
* lange ord.
Et langt ord defineres som et, der har syv bogstaver eller derover. Når ord, punktummer og lange ord er talt op, skal de sendes gennem lix-formlen. Du får nu lix-tallet, der giver dig et praj om, hvor svær din tekst er.
Se lix-formlen på wikipedia
Lix fortæller ikke, hvorfor en tekst er svær
At tælle lix kan sammenlignes med at tage temperaturen, når vi føler os syge. Termometret kan fortælle os, om vi har feber eller ej, men det fortæller os ikke, hvad vi eventuelt fejler. På samme måde giver lix-tallet os et praj om en tekst er svær eller ej, men det fortæller os ikke hvad, der gør den svær. Er den fyldt med passiver? Er sætningerne kringlede? Er der for mange lange fremmedord? Det må vi selv finde ud af.
Lange ord er ikke altid sværere end korte
Der er grund til at tage lix-tal med et gran salt. Lange ord er for eksempel ikke altid sværere end korte. Ord som “stroma” og “lix” er sværere end “banegård” og “fødselsdag”. Let eller svært afhænger nemlig ikke så meget af ordets længde som af, hvor ofte vi møder det. Heldigvis er sproget indrettet sådan, at de mest brugte ord er temmelig korte, mens de sjældnere ord som regel er længere. Så det giver god mening at gå ud fra, at korte ord er lettere end lange.
Summasummarum: lix er ikke uden fejlkilder, men det er godt værktøj til at få en pejling af, om dine tekster fungerer, eller om der er behov for nogle sproglige afspændingsøvelser.
Indlægget her har et lix-tal på 35. Det svarer til en middel svær tekst i stil med dem, man finder i dag- og ugeblade.
Gider du ikke tælle ord og punktummer, kan du bruge en online-lixberegner.