Donna Spencer præsenterer i artiklen Card-Based Classification Evaluation en spændende metode til hurtige evalueringer af navigationshierarkier. Metoden går kort fortalt ud på, at man noterer de øverste navigationslag på ens hjemmeside ned på papir og beder brugere om at vise, hvor de ville klikke for at finde bestemte informationer.
På det første stykke papir lister man menupunkterne i det øverste navigationslag. Menupunkterne i det andet navigationslag noteres efterfølgende ned på her sit stykke papir eller kort. Som tommelfinggerel vil det være en god idé at begrænse sig, så man udelukkende tester, om brugerne kan finde vej gennem de to første navigationslag. Tager man flere lag med, kan det hurtigt blive svært at holde styr på kortene. Vælger testdeltagerne den rigtige vej gennem de første navigationslag taler sandsynligheden desuden for, at de også kan finde helt i mål.
En oplagt fordel ved Card-Based Classification Evaluation sammenlignet med tænke-højt-tests i et testlokale er, at man slipper for at indkalde testdeltagere til at møde et bestemt sted, hvilket kan være meget tidskrævende. Andre fordele er, at man kan teste navigationsstrukturen løsrevet fra resten af sitet, og at man hurtigt kan afprøve løsningsidéer på de problemer, man registrerer. Det eneste, der skal til for at afprøve nye menunavne eller ændringer i navigationen, er et viskelæder eller et nyt kort.
Jeg afprøvede testmetoden sammen med en kollega i juni. Vi havde i nogle uger arbejdet på en navigationsstruktur til et intranet, og nu ville vi se, om brugere kunne finde rundt i menuerne. Rent praktisk noterede vi menupunkterne ned på papir. For at kunne holde styr på papirerne fik vi dem lamineret og bundet sammen med en spiralryg. Det sidste viste sig at være en stor hjælp. Det betød, at vi hurtigt kunne bladre rundt i menuen og simulere en realistisk situation, hvor brugere navigerer sig gennem et site. Du kan se et billede af vores testmateriale herunder.
Vi havde til testen forberedt 15 testspørgsmål, der gik ud på, at deltagerne skulle forsøge at finde bestemte informationer. Selve testen gennemførte vi med ansatte på Regionshospitalet Randers. Vi havde ingen aftaler på forhånd, men det viste sig at være meget let at få folk til at deltage. Vi fortalte på forhånd, at testen varede ca. 15 minutter og målet var at skabe et mere brugervenligt intranet. I forhold til tænke-højt-test i et testlokale, der typisk varer omkring en time, skal testdeltagerne i denne type test altså afsætte væsentligt kortere tid, og de skal heller ikke passe aftalen ind i en kalender. Testformen har desuden et mere uformelt præg end traditionelle usabilitytests i et testlokale.
Card-Based Classification Evaluation er altså væsentligt mindre tidskrævende end tests i et testlokale. Dels fordi man slipper for at bruge tid på at rekruttere, dels fordi selve testene gennemføres hurtigere, fordi testdeltagerne ikke behøver at koncentrere sig om design, tekster, funktionalitet etc. I mine øjne er Card-Based Classification Evaluation derfor en oplagt testmetode tidligt i en designproces. Der er ingen grund til at bruge værdifuld tid i testlokalet på at afdække grundlæggende problemer i navigationshierarkierne, som man ligeså godt kan finde ved at teste på en papirprototype.
Leder du efter en nem og hurtig måde at teste navigationshierarkier på, så læs Donna Spencers artikel.
Card-Based Classification Evaluation
Andre gode steder at få viden om opbygning af brugervenlige navigationshierarkier og informationsarkitektur generelt er:
Lou Rosenfeld: Information Architecture for the World Wide Web: Designing Large-Scale Web Sites
Christina Wodtke: Information Architecture: Blueprints for the Web
Hjemmesiden Boxes and arrows
For et par uger siden holdt vi den årlige vejfest på min hjemvej. Traditionen tro var der indlagt spas og komik efter middagen. I år stod den på noget så vederstyggeligt som square dance. For at dette sorte kapitel i vejens historie ikke skal gå i glemsel, har jeg oprettet en vej-wiki, hvor vi kan bearbejde optrinnet. Når square-dance-chokket er løjet af, er det mit håb, at wikien også kan fungere som markedsplads, debatrum, fotoalbum etc.