En kollega tippede mig for et års tid siden om gratisprogrammet MWSnap, der gør det muligt at klippe bider af skærmbilleder. Nu bruger jeg det næsten dagligt. Det er eksempelvis fantastisk nyttigt, når man skal designe prototyper af websteder. Rent praktisk bruger jeg MWSnap sammen med PowerPoint. Det fungerer præcis ligesom, da man i 3. klasse skulle lave collager i formningstimerne. Med MWSnap klipper man stumper og stykker fra websteder, programmer, filer etc. I PowerPoint kan man efterfølgende let rykke rundt på stumperne. Enkelt. Og som en ekstra bonus giver MWSnap en lækker lassolyd, når man snapper. Tjjjjiv. Næsten som at stå på prærien foran bøffelflokken.