Læs mere om tog og toiletter i Gerry McGoverns artikel “Top task performance heavily influences branding”

Jeg testede metoden den anden dag, og den virker sør’me. Fremgangsmåden er enkel, men lidt forskellig alt efter hvilken version af Google Analytics, man benytter. Har man installeret den seneste version, skal man bruge skabelonen herunder for at sætte en tæller på et link:

Et døgn efter at man har sat kodestumpen ind i kildekoden, kan man åbne sin Google Analytics- konto og søge på Nyhedsbrev5 i vinduet ‘Sidevisninger’. Nu får man en oversigt over hvor mange gange, der er blevet klikket på netop dette link.

Linktællere er i mine øjne et fantastisk værktøj for webredaktører. I stedet for at gætte på, om ens links bliver besøgt, kan man følg det dag for dag, og tilpasse design og indhold til brugernes faktiske adfærd.

Læs mere
Julie Gardner: Hvor klikker brugeren? Google Analytics brugt kreativt

1. Skriver du svært?
Brug en online lixtæller til at få et praj om, hvor svær din tekst er.

2. Har du sætninger over 20 ord?
Du skal som hovedregel undgå sætninger over 20 ord. Kig efter sætninger, der fylder mere end halvanden linje.

Slet overflødige ord og bryd lange sætninger op i flere korte.

3. Skriver du aktivt?
Har du mange passive sætninger? De ser sådan ud:

• Undersøgelsen udføres
• Undersøgelsen bliver udført

Skriv hellere: ”Lægen udfører undersøgelsen”.

4. Forfalder du til blegverberi
Energifattige verber hiver kraften ud af sproget, og efterlader det fladt og mimrende. Hovedskurken er verber af stammen “at være” - det vil sige ordene: “er” og “var”. Et enkelt “er” i ny og næ skader selvfølgelig ikke, men hold dem i stram snor.

Budskab: vælg dine verber med omhu

5. Skriver du personligt?
Henvender du dig direkte til læseren ved at skrive ”du”, ”din”, ”vi”, ”vores” etc.
Eller skriver du konsekvent ”patienten” eller ”man”.

6. Skriver du 50 % kortere end til papir?
Vej hvert ord, sætning og afsnit på en guldvægt. Er der noget, der kan skæres væk? Er det hele relevant for målgruppen?

7. Har du sproglige stylter på?
Undgå papirord som: forefindes, henstiller, beliggende, henføres,
i umiddelbar tilslutning til, informationsskrivelser, vedrørende, patientforespørgsler etc.

Forsøg at skrive til læseren på samme måde, som du ville tale til hende.

8. Bruger du ord, som læserne forstår?
Undgå lægelatin. Brug læserens sprog.

Du kan eventuelt nævne det latinske ord i en parentes efter det danske. Eksempelvis ”Blindtarm (appendix)”. Gør det aldrig omvendt, så du skriver: ”Appendix (blindtarm)”.

Bruger du forkortelser, som du ikke kan forvente, at læseren forstår eksempelvis: ”EPJ”, ”KOL-patienter” etc. Forklar hvad forkortelserne betyder.

9. Har du delt teksten ind i korte afsnit?
Afsnit på nettet skal som hovedregel ikke være længere end 5 linjer. Gerne kortere.

10. Har du mange præcise overskrifter?
Hvert afsnit skal som hovedregel have en sigende overskrift.

Har du nok overskrifter? Er de præcise nok?

11. Er dine linktekster sigende?
Dine linktekster skal give mening i sig selv. Undgå derfor linktekster, der alene siger: ”klik her”, ”her”, ” pressemeddelelse” etc.

12. Bruger du punktlister til opremsninger?
Skriv ikke:

”Barselsafdelingen er en afdeling, hvor jordemødre og læger varetager graviditeter, fødsler og barselsforløb, og hvor personalet varetager pleje og behandling af nyfødte.”

Skriv hellere:

Barselsafdelingens opgaver er:
• graviditeter
• fødsler
• barselsforløb
• pleje af nyfødte.

13. Er dine sider lange?
Overvej om du kan splitte indholdet op i mindre emneblokke. Opret undersider til hvert emne og link til dem.

14. Slutter du dine sider med at tilbyde en handling?
• Linker du til sider med relateret indhold?
• Har besøgende mulighed for at skrive til dig?
• Kan besøgende bestille eller tilmelde sig noget?

15. Har du husket at læse korrektur?
Du kan evt. kopiere teksten ind i Word og bruge stavekontrollen.

Læs mere om webkommunikation
Hent mit undervisningsmateriale om at skrive til nettet (PowerPoint 9,10 MB)

Jeg er spændt på at se, hvordan den nye hjemmeside bliver taget imod. Bliver den et rungende tomt hjørne af nettet, eller en levende opslagstavle, hvor man kan krejle brugte barnevogne og andet godt.

Nettet bugner med gratis wiki-værktøjer. Jeg har valgt at oprette vores wiki hos PBworks. Her slipper man helt for koder, så selv den mindst weberfarne kan hurtigt komme i gang med at redigere siderne. Skulle en nederdrægtig sjæl finde på at filme næste års dansesession, er det desuden let at lægge film og slideshows på en PBwiki.

Du er naturligvis velkommen til at slå vejen forbi Norgesvej på nettet og se, hvordan tingene udvikler sig.

Jeg har tidligere gennemført usabilitytests, hvor jeg har talt med testdeltageren, mens en observatør i samme lokale har registreret, hvad der skete. Det fungerede udmærket, men uanset hvad er det en stressende situation for testdeltagere at skulle løse opgaver, mens de bliver kigget over skulderen. Det er derfor en fordel, hvis observatøren/observatørerne kan følge testen fra et andet lokale. Det muliggør Microsoft SharedView. Det eneste man skal gøre er at installere programmet på de computere, man ønsker at forbinde. Efterfølgende kan observatører følge skærmbilledet på testcomputeren fra en anden computer. For at kunne dokumentere testene skal observatørerne selvfølgelig også kunne høre, hvad der bliver sagt i testlokalet. Til det brugte vi mikrofonerne/højtalerne i vores kontortelefoner. Et sæt walkie-talkies eller en god babyalarm vil sikkert også kunne bruges.

Udover at observatører ikke behøver at være til stede i testlokalet, ser jeg to yderligere fordele ved vores opsætning. For det første er den mobil. Det betyder eksempelvis, at vi vil kunne gennemføre brugertest i Ringkøbing eller Grenå, uden at observatører behøver at rejse med. De vil i stedet kunne følge testen fra deres kontor- eller hjemmecomputer. For det andet gør vores opsætning det muligt at invitere interessenter til at overvære brugertests direkte. At se testdeltagere kæmpe med at løse opgaver vil givetvis være en øjenåbner for mange, og det kan have stor betydning for, hvor alvorligt interessenterne tager resultaterne.

En oplagt ulempe ved at bruge Microsoft SharedView er, at man ikke umiddelbart har mulighed for at lave videosammendrag. Brugbarhedsproblemer, som man ikke registrerer i øjeblikket, bliver derfor ikke opdaget. Andre ulemper er, at observatørerne ikke har mulighed for at se testdeltagernes ansigtsudtryk, og at systemet ikke rummer mulighed for automatisk logning af klik og tidsforbrug.

Ønsker man disse funktioner må man købe programmer som Morae, der er designet specifikt til usability-tests. Men er man på udkig på efter en billig løsning, kan man komme langt med gratisprogrammet Microsoft SharedView.

Læs blogindlæg om beregning af priser på Google AdWords

Måske skulle man oprette en side med ord, som man forpligter sig på at drive klapjagt på resten af året. På den lange bane bliver man jo en anelse træt af ord som lavpraktisk, event og branding.

Adopter et ord på Red ordet

Se mine slides om webkommunikation på SlideShare (og giv gerne en kommentar)

I forbindelse med uddannelsen lavede vi en usability-undersøgelse af HR-siderne på Region Midtjyllands hjemmeside www.rm.dk

Målet var at finde ud af:

1) Hvor lang tid tager det brugere at løse basale opgaver på de eksisterende HR-sider - eksempelvis at tilmelde sig et kursus?

2) Hvor på HR-siderne bliver brugere forsinket eller forhindret i at løse opgaver?

3) Hvor meget kan vi nedbringe tidsforbruget pr. opgave ved at fjerne eventuelle usability-problemer på HR-siderne?

For at kunne sammenligne tidsforbrug gennemførte vi to testrunder med hver 5 deltagere. Hver test varede ca. 1 time.

I første testrunde bad vi deltagerne om at løse ni testopgaver på de eksisterende HR-sider, mens vi registrerede tidsforbrug og antal klik.

Første testrunde viste, som forventet, en række alvorlige usability-problemer på HR-siderne. Et gennemgående problem var, at deltagerne havde meget svært ved at orientere sig i venstrenavigationen.

Efter første testrunde lavede vi en prototype af HR-siderne, hvor vi forsøgte at løse de fundne usability-problemer.

I anden testrunde bad vi fem nye medarbejdere om at løse de samme testopgaver i samme rækkefølge som deltagerne i første testrunde, mens vi igen registrerede tidsforbrug og antal klik.

Undersøgelsen viste, at deltagerne i anden testrunde løste opgaverne markant hurtigere end i første runde. I første testunde nåede kun én testdeltager at løse alle ni testopgaver indenfor tidsrammen, og det tog ham med betydelig hjælp i to opgaver 26:16 minutter. I anden testrunde løste alle deltagere samtlige opgaver uden hjælp, og den hurtigste gjorde det på 5:56 minutter.

Næste skridt var at omregne tidsbesparelserne til lønkroner. Vores regnestykke viser, at Region Midtjylland årligt vil kunne spare netto 160.000 kr. ved at bruge vores prototype fremfor de eksisterende HR-sider. Investeringer i usability kan altså være en rigtig god forretning.

Rent praktisk gennemførte vi testene på den måde, at testdeltageren og testlederen sad i et lokale for sig. Længere nede af gangen sad to observatører. Til det brugte vi gratisprogrammet Microsoft SharedView, der gør det muligt at følge skærmaktiviteten på en anden computer. Observatørerne skulle selvfølgelig også kunne høre, hvad der blev sagt i testlokalet. Til det formål brugte vi mikrofoner/højtalere i vores kontortelefoner. Bortset fra køb af et stopur brugte vi altså ingen
penge på at opbygge vores testlaboratorium.

Læs rapporten: Kan usability-tests
betale sig? - et casestudy af HR-siderne på www.rm.dk (PDF - 71 sider
inklusiv bilag).