Det er en god idé jævnligt at give sine nettekster et kvalitetstjek. Jeg har lavet en liste med 15 spørgsmål, der kan bruges til et sprogligt selvforhør.
1. Skriver du svært?
Brug en online lixtæller til at få et praj om, hvor svær din tekst er.
2. Har du sætninger over 20 ord?
Du skal som hovedregel undgå sætninger over 20 ord. Kig efter sætninger, der fylder mere end halvanden linje.
Slet overflødige ord og bryd lange sætninger op i flere korte.
3. Skriver du aktivt?
Har du mange passive sætninger? De ser sådan ud:
- Undersøgelsen udføres
- Undersøgelsen bliver udført
Skriv hellere: ”Lægen udfører undersøgelsen”.
4. Forfalder du til blegverberi
Energifattige verber hiver kraften ud af sproget, og efterlader det fladt og mimrende. Hovedskurken er verber af stammen “at være” - det vil sige ordene: “er” og “var”. Et enkelt “er” i ny og næ skader selvfølgelig ikke, men hold dem i stram snor.
Budskab: vælg dine verber med omhu
5. Skriver du personligt?
Henvender du dig direkte til læseren ved at skrive ”du”, ”din”, ”vi”, ”vores” etc.
Eller skriver du konsekvent ”patienten” eller ”man”.
6. Skriver du 50 % kortere end til papir?
Vej hvert ord, sætning og afsnit på en guldvægt. Er der noget, der kan skæres væk? Er det hele relevant for målgruppen?
7. Har du sproglige stylter på?
Undgå papirord som: forefindes, henstiller, beliggende, henføres,
i umiddelbar tilslutning til, informationsskrivelser, vedrørende, patientforespørgsler etc.
Forsøg at skrive til læseren på samme måde, som du ville tale til hende.
8. Bruger du ord, som læserne forstår?
Undgå lægelatin. Brug læserens sprog.
Du kan eventuelt nævne det latinske ord i en parentes efter det danske. Eksempelvis ”Blindtarm (appendix)”. Gør det aldrig omvendt, så du skriver: ”Appendix (blindtarm)”.
Bruger du forkortelser, som du ikke kan forvente, at læseren forstår eksempelvis: ”EPJ”, ”KOL-patienter” etc. Forklar hvad forkortelserne betyder.
9. Har du delt teksten ind i korte afsnit?
Afsnit på nettet skal som hovedregel ikke være længere end 5 linjer. Gerne kortere.
10. Har du mange præcise overskrifter?
Hvert afsnit skal som hovedregel have en sigende overskrift.
Har du nok overskrifter? Er de præcise nok?
11. Er dine linktekster sigende?
Dine linktekster skal give mening i sig selv. Undgå derfor linktekster, der alene siger: ”klik her”, ”her”, ” pressemeddelelse” etc.
12. Bruger du punktlister til opremsninger?
Skriv ikke:
”Barselsafdelingen er en afdeling, hvor jordemødre og læger varetager graviditeter, fødsler og barselsforløb, og hvor personalet varetager pleje og behandling af nyfødte.”
Skriv hellere:
Barselsafdelingens opgaver er:
• graviditeter
• fødsler
• barselsforløb
• pleje af nyfødte.
13. Er dine sider lange?
Overvej om du kan splitte indholdet op i mindre emneblokke. Opret undersider til hvert emne og link til dem.
14. Slutter du dine sider med at tilbyde en handling?
• Linker du til sider med relateret indhold?
• Har besøgende mulighed for at skrive til dig?
• Kan besøgende bestille eller tilmelde sig noget?
15. Har du husket at læse korrektur?
Du kan evt. kopiere teksten ind i Word og bruge stavekontrollen.
Læs mere om webkommunikation
Hent mit undervisningsmateriale om at skrive til nettet (PowerPoint 9,10 MB)
0 Kommentarer til “Gode nettekster – en tjekliste”
Skriv en kommentar