Jeg har for nylig læst Erik Hansens bog “Ping- og pampersprog”. Bogen giver en god beskrivelse af kancellisproget og mekanismerne bag det. For Erik Hansen er kancellisproget ikke nødvendigvis et onde. Det er et udmærket redskab at have i ens sproglige værktøjskasse, når man vil lægge afstand til læserne og signalere autoritet. Problemet opstår, når det stive og højtidelige sprog bliver en vane.
En indlysende anke, man kan rette mod kancellisproget, er, at det er svært at forstå. Det er upersonligt, kompakt og abstrakt. Men selve tonen i sproget er også et problem, fordi den skaber afstand mellem afsenderen og modtagerne i situationer, hvor vi ikke ønsker det.
Træd ned fra piedestalen
For nylig fik jeg et brev fra kommunen om, at min søn har fået sit CPR-nummer. Der står:
“Det attesteres herved at Deres barn har fået tildelt følgende personnummer i det centrale personregister (CPR)”.
Sætningen er jo ikke specielt svær at forstå, men som læser visner jeg alligevel lidt. For mit indre øje ser jeg en mand med knækflip og lorgnet. Og det er næppe sådan, kommunen ønsker at blive opfattet.
De kunne ligeså godt have skrevet:
“Dit barn har nu fået sit personnummer i det centrale personregister (CPR)”.
Kancellisprog på nettet
På nettet er der heldigvis langt mellem rendyrkede kancellitekster, men brokker af kancellisprog findes på hvert et gadehjørne.
Af de karaktertræk Erik Hansen nævner, mener jeg, at vi skal være særligt opmærksomme på:
• Passiver
• Sætningsord
• Papirklicheer
• Lange og snørklede sætninger
Passiver
Fidusen ved passiver er, at afsenderen slipper for at nævne, hvem der står bag handlingerne i teksten. Det sker fx tilfældet i sætningen:
“Det attesteres herved at Deres barn har fået tildelt følgende personnummer…”.
Dropper du helt passiverne, risikerer dine tekster at blive overdrevent omstændelige, men det er en god ide at spare på dem. Passiverne gør tekster sværere at forstå og snyder læserne for vigtige informationer. Ofte er det jo meget relevant for os at vide præcis, hvem der står en bag en handling.
Et andet problem ved passiverne er, at de gør sproget tørt og uengagerende. Som læsere vil vi gerne tales til som mennesker og mærke, at det er mennesker, der taler til os.
Sætningsord
Sætningsord eller verbalsubstantiver opstår, når vi laver udsagnsord om til navneord. Du kan kende sætningsordene på, at de ender på -else, -ing, -ion og -ende. To eksempler er: undersøgelse (at undersøge) og betaling (at betale).
Ligesom passiver gør sætningsord sproget stift og kompakt. Desuden gør de sætningerne længere. Ord som “betaling” og “undersøgelse” kan nemlig ikke stå alene. De skal hægtes op på en række faste vendinger. Bruger du sætningsord, må du eksempelvis skrive:
- Lægen foretager undersøgelsen af patientens knæ.
- Betaling skal finde sted senest 1. september
Men graver du udsagnsordene frem igen, kan du nøjes med at skrive:
- Lægen undersøger patientens knæ.
- Du skal betale senest senest 1. september.
Papirklichéer
Papirklichéer er ord som: såfremt, påbegynde og vedrørende. I sig selv tager de måske ikke livet af læserne, men de farver tonen i teksten og skaber afstand. Papirord kan heldigvis ofte erstattes med lettere ord. Her er et par eksempler:
såfremt - hvis
påbegynde - begynde
vedrørende - om
Se en liste over papirord og deres oversættelser på www.mekka.dk
Lange og snørklede sætninger
Vi skal ikke spare på punktummerne, når vi skriver til nettet. Sætninger må som regel ikke være over 20 ord. Desuden skal vi holde vores sætninger så enkle som mulige.
Jeg fandt eksemplet herunder på et hospitals hjemmeside. Sådan skal vi ikke skrive.
“Du er velkommen til at henvende dig vedrørende hvad du måtte ønske at spørge om i forbindelse med din egen graviditet og fødsel, ud over det du kan se her på siderne, til chefjordemoderen.”
Skriv hellere:
“Ring til chefjordemoderen, hvis du har spørgsmål om graviditet og fødsel”.
Læs mere om ping- og pampersprog
Har du lyst til at læse mere om kancellisprog, kan jeg varmt anbefale Ping- og pampersprog. Den er letlæst og fyldt med gode eksempler.
Tak for tippet.
Her til aften læste jeg bogen “Ping- og pampersprog”. Bogen er blandt andet interesant fordi den kommer med mange eksempler på “tunge” tekster og bud på, hvordan teksterne kan gøres “lettere”. Bogen er hurtigt læst og forfatteren går foran som et godt eksempel - han vælger et sprog som både er let at forstå og som henvender sig til bogens brede målgruppe.
Jeg bakker 100 procent op om din anbefaling!