Jakob Mejlholm

Fagsprog er lumskt. Man starter på en arbejdsplads eller uddannelse, og studser de første uger over alle de mærkelige ord og vendinger, der fyger én om ørerne. Men inden længe begynder de selv samme ord at komme ud ens egen mund: konstitueringsaftaler, passiver, autismespektrumforstyrrelser, scrapværdi etc. Man er blevet en del af fagfællesskabet, og har - uden at tænke videre over det - overtaget dets sprog.

I november underviste jeg 20 hospitalsansatte i at skrive til nettet. For at vise dem hvor langt man kan fjerne sig fra almindelige menneskers sprog, havde jeg fundet en række netsider spækket med lægelatin. Der var blandt andet en afdeling, der reklamerede med, at de behandlede:

“alle former for elektive og akutte kirurgiske lidelser. Til det kirurgiske område henføres følgende hovedområder: Kirurgisk gastroenterologi, mammakirurgi og thyreoideakirurgi.”

Alle var selvfølgelig enige i, at den slags sprog ikke duer udenfor fagfælleskabets mure. Men hvad med et udtryk som ‘ambulant behandling’? Kan man bruge det på et hospitals hjemmeside uden at hægte læserne af?

Min påstand er, at jeg kan finde mange på gader og stræder, der ikke ville have den ringeste anelse om, hvad en ‘ambulant behandling’ er for en størrelse. (I al fortrolighed var jeg selv på gyngende grund, indtil jeg slog ‘ambulant’ op i ordbogen). Men her skiltes vandene. For flere af kursisterne var ordet ‘ambulant’ så almindeligt i kraft af deres arbejde, at de var overbeviste om, at deres besøgende selvfølgelig også kender det.

Og her strandede vi så. Påstand mod påstand. Nu har jeg heldigvis fundet en bog, der kan give mig skarpere skyts i debatten. Den hedder “Svære ord - og lette”. Forfatterne Jens-Martin Eriksen og Bente Møller lavede i 1984 en undersøgelse, der skulle vise, om voksne danskere forstår ord som: absurd, allokere, decentralisere. Ordene var alle hentet fra breve og pjecer, som kommuner havde sendt til borgere.

I undersøgelsen deltog 160 voksne, der var i gang med folkeskolens 9-10. klasse i dansk. Undersøgelsen viste ikke overraskende, at flere havde svært ved at forstå ordene.

Her er et udpluk af resultaterne. Tallene viser hvor stor en procentdel af de 160 deltagere, der gav en rigtig forklaring på ordene. Ganske tankevækkende.

Ordet ‘ambulant’ var desværre ikke på undersøgelseslisten, men jeg vil vædde en kasse skumbananer med, at det også ville have voldt store kvaler.