Jakob Mejlholm

Det er som regel let at høre, når en tekst er blevet for stiv, kedelig og kompakt. Det er straks sværere at sætte fingeren præcist på de steder i teksten, hvor det går galt. Det kan Teddy Petersens bog “Skriv let – og ej med næsen i sky” hjælpe os med.

Teddy Petersen har et skarpt blik for skriftsprogets faldgruber, og kommer med mange forslag til, hvordan vi kan styre udenom dem. Her er et sammenkog af de råd, jeg havde størst glæde af.

Skriv personligt
Personlige stedord som ‘jeg’, ‘vi’, og ‘vores’ kan gøre underværker i en tekst. Det er derfor en skam, at mange skribenter viger udenom at bruge dem. Resultatet er eksempelvis tekster, hvor virksomhedens navn gentages igen og igen.

Jeg faldt over citatet herunder:

Regionens opgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Denne samme tekst vil have været mere personlig og vedkommende, hvis der havde stået:

Vores opgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Vi har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager os også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Forskellen er, at jeg pludselig kan mærke, at der er mennesker bag ordene. Det er ikke længere en upersonlig organisation, der taler.

Drop verbalsubstantiverne
Verbalsubstantiver opstår, når vi dypper udsagnsord i kancellisovs og gør dem til navneord. Så får vi ord som henvisning, planlægning, færdiggørelse etc. Problemet med verbalsubstantiver er, at de slører det afgørende spørgsmål: Hvem gør hvad?

Teddy Petersen giver eksemplet:

”Eventuel udeblivelse vil medføre sagens overgivelse til betalingskontoret til foranstaltning”

Her er både afsender og modtager forsvundet ind i verbalsubstantiverne (udeblivelse, overgivelse, foranstaltning).

I stedet kunne der have stået:

“Hvis pengene udebliver, overgiver vi sagen til betalingskontoret”

eller endnu bedre:

“Hvis du ikke betaler, sender vi sagen videre til betalingskontoret”.

Verbalsubstantiver kan selvfølgelig være ok - de skal bare bruges med måde. Ord som ‘brugsanvisning’ og ‘nedtælling’ slår ingen ihjel. Problemet opstår, når de breder sig udover hele teksten.

Hold sætningerne enkle
Sætninger skal være lette at finde rundt i, men nogle gange udarter de sig til labyrinter. Det sker, når afsenderen forsøger at presse alle sine informationer ind i en enkelt sætning i stedet for at fortælle en ting af gangen. Resultatet er sætninger spækket med indskud, der gør, at læseren let mister tråden. Vores korttidshukommelse kan simpelthen ikke kapere så mange informationer på en gang.

Teddy Petersen har eksemplet:

Under de betingelser og den kontrol, der nærmere fremgår af miljøministeriets regler, kan bekæmpelsesmidler udlagt i foderdepoter i form af giftblokke eller kornprodukter, som drikkegifte eller pudderpræparater, anvendes på økologisk landbrug.

Løsningen er at købe en pose punktummer og bruge dem med rund hånd. Så kan den samme sætning komme til at se sådan ud:

Økologiske landbrug kan bruge bekæmpelsesmidler udlagt i foderdepoter. Det kan være som giftblokke, kornprodukter, drikkegift eller pudderpræparater, og det skal være efter miljøministeriets regler. Myndighederne har ret til at kontrollere.

Nu er det jo tæt på at være forståeligt for almindeligt dødelige.